Færøerne har utroligt meget at byde på, når du kommer til landet som turist. Heldigvis er det på ingen måde blevet overrendt af turister, på trods af en udnævnelse som verdens mest indbydende rejsemål af National Geographic.
Du vil opleve et fuldstændigt uspoleret rejsemål, hvor du er på besøg hos den lokale befolkning. Færinge er generelt enormt gæstfrie, så du skal endelig ikke holde dig tilbage, hvis du vil tættere på det færøske folk.
I nedenstående turistguide kan du læse alt om din tur til Færøerne:
Træk vejret dybt! Luk sanserne op og fyld sindet! Du vil forundres over, at et sådant sted stadig findes i verden. Overskueligt og overkommeligt, let at rejse omkring i og lære at kende og dog uendeligt varieret og foranderligt.
Når du rejser til Færøerne med Make Travel, kan du vælge mellem en lang række af pakkerejser, der alle inkluderer både fly/skib og overnatning. Vi repræsenterer alle de bedste hoteller, og har gode muligheder for at tilbyde andre overnatningsmuligheder i sommerhuse, lejligheder og Bed & Breakfast.
I alle vores pakkerejser er der mulighed for at leje en bil, så du kan opleve øerne på egen hånd. Det er nemlig i naturen og vejene, at man bedst oplever den enestående natur.
Vi tilbyder korte weekendture til hovedstaden, Tórshavn, og længerevarende ture, hvor man kommer rundt i landet. Dette kan gøres med eller uden en guide. Der er samtidig en lang række af aktiviteter og arrangementer som foregår rundt omkring på Færøerne. Under vores udflugter og aktiviteter” kan du se mulighederne.
Færøerne er vores vigtigste og eneste rejsemål, så sammen med vores store erfaring, har vi mulighed for at opfylde alle jeres ønsker. Make Travel kan sammensætte en pakkerejse præcis som I ønsker det – spørg blot, så finder vi ud af noget.
Rejsen til vores fantastiske 18 øer kan foregå med enten skib eller med fly. Flyveturen fra Danmark varer omkring 2 timer, og der rejses med det færøske flyselskab Atlantic Airways i én af deres 4 Airbus 320/320neo Neo. Det er helt nye og komfortable fly, som tager 168/144 passagerer. Man kan flyve til Færøerne fra enten lufthavnene i Kastrup eller Billund, og der flyves typisk flere gange om dagen.
Flyselskabet, Atlantic Airways, har en rigtig god service ombord, og der serveres gratis kaffe og vand/sodavand. Så det er blot at sætte sig godt til rette, og nyde de 2 timers flyvning inden der landes på Færøerne.
Fra 2017 beflyver også SAS Færøerne.
I 2014 fik Færøerne en helt ny lufthavnsbygning, som lever fuldt op til alle de krav man kan stille til en moderne lufthavn. Efter ankomsten går man igennem et TaxFree- og restaurations-område, inden man når hen til bagagebåndene.
Skulle du ønske at rejse til Færøerne med færge, så foregår dette fra Hirtshals, hvor selskabet Smyril Line sejler med skibet M/S Norrøna. M/S Norrøna, som er fra 2003, tager 1.500 passagerer og 800 biler, og turen til Tórshavn tager omkring 36 timer. Det giver den rejsende god tid til at nye den høje standard, der er ombord på M/S Norrøna.
Færøerne byder i dag på alle former for overnatningsmuligheder. Udover de 23 hoteller og guesthouses, så er et godt alternativ at overnatte i en af de mange private lejligheder og huse som Make Travel også tilbyder. At overnatte privat giver en god mulighed for at komme tættere på lokalsamfundet og de imødekommende beboere.
De 9 hoteller er spredt over hele Færøerne – dog med de fleste i hovedstaden Tórshavn – og er af det danske klassificeringssystem Horesta på et skala fra 1 til 5 vurderet til mellem 1 og 4 stjerner. Resten af de mere officielle overnatningsmuligheder er gæstehuse, hvor standarden svinger en del; nogle med komfort, som hotellerne og andre uden eget toilet og bad.
Herudover skyder der et stigende antal campingpladser op overalt på Færøerne, og snart er det muligt at besøge ethvert hjørne i landet med campingvogn, husvogn eller telt.
Færøerne har historisk ikke været et oplagt feriemål for danskere (og andre nationaliteter). Det ligger langt ude i Nordatlanten, og det har tidligere været en smule besværligt at nå frem til.
I dag er det dog helt anderledes, nemt og behageligt. Med Færøernes eget flyselskab, Atlantic Airways, tager det kun omkring 2 timer at nå frem til øerne fra Danmark (Kastrup eller Billund) – og med færgeselskabet, Smyril Line, tager det omkring 36 timer med skibet, Norrøna.
Standarden hos selskaberne lever selvfølgelig helt op til alle moderne krav og ønsker – og kan uanset om man vælger at lade sig transportere med fly eller færge, være en positiv del af rejsen til de fantastiske Færøerne.
Den bedste måde at komme rundt og opleve Færøerne på, er utvivlsomt med bil – hvad enten du medbringer din egen bil på færgen eller vælger at leje en bil. Vejene på Færøerne er rigtig fine og de fleste af øerne er i dag forbundet med broer eller tunneler. Det gør det muligt at besøge de fleste af vores fantastiske bygder, og dermed opleve de mange kontraster, der findes i vores lille land.
Du kan selvfølgelig også vælge at holde din ferie på Færøerne med rygsæk, campingvogn eller på cykel – har du spørgsmål eller ønsker du at Make Travel sammensætter en speciel pakke, så kontakter du blot os på tlf. +298 23 21 01 (FO) eller +45 2777 1234 (DK) eller på mail make@make.fo.
Sammen finder vi helt sikkert ud af sammensætte din næste rejse til Færøerne.