Tórshavn – Vestmanna

Tórshavn – Vestmanna

Fra Farstøðin i Tórshavn følger du ruten Yviri við Strond, Eystari Ringvegur og drejer til højre ad Hvítanesvegur og forlader således byen.

Vejen fortsætter over i Kaldbaksvegur, og fra el-værket ved Sund har du udsigt over hele Kaldbaksfjørður. I bunden af fjorden, over Kaldbaksbotnur, hæver fjeldet Sornfelli sig mod himlen som et kæmpestort skjold. Vejen fører op til tunnelen, og på den anden side ser du Kollafjørður og Kollafjarðardalur.

Ved rundkørslen følger du vejen til venstre/vestpå op gennem dalen.

Følg derefter den gamle vej, der løber nord for Leynartunnilin og langs søen Leynavatn.

Fra den lille bygd Leynar går det stejlt opad mod højdedraget Høgareyn.

På vejen passerer du bygderne Stykkið og Kvívík med de berømte vikingegrave. Oppe fra Høgareyn kan du nyde, at det nu går ned ad bakke det sidste stykke mod Vestmanna.