Skálafjørður – Selatrað
Fra Skálafjørður følger du den vestlige arm af fjorden. Her er jævn vej og godt at cykle, og biltrafikken er ikke megen.
I ro og mag cykler du langs Færøernes længste fjord gennem bygdene Skála og Strendur. Du runder Raktangi og fortsætter nordpå. Herfra er der fin udsigt over Tangafjørður og ind i Kollafjørður.
Vejen bringer dig forbi de hyggelige bygder Kolbanargjógv, Morskranes og Selatrað, hvorfra der er udsigt tværs over sundet til bygden Hósvík. På hjemvejen ser du Nólsoy, Flesjarnar og Eystnes, inden du atter runder Raktangi og lægger Skálafjørður bag dig.