Bøur – Gásadalur
Vardestien begynder ca. 3 km efter bygden Bøur.
Gásadalur har været en af de mest isolerede bygder i landet. Der er vanskeligt at komme til bygden fra søsiden, og der har ikke været nogen vej. Derfor har denne sti været den eneste forbindelse til andre bygder, når man skulle dertil for at handle eller have andre ærinder.
På den første strækning er stien stejl og løber tæt ved fjeldkanten. Vær derfor overordentlig forsigtig, men glem ikke at nyde den enestående udsigt over Sørvágsfjørður, Tindhólmur, Gáshólmur og øen Mykines.
Der er ingen kirke i Gásadalur, og man benytter skolen til gudstjenester. Kirkegården er fra 1873. Før den tid blev folk begravet i Bøur. Kisten blev båret op over fjeldet og ned til Bøur. Det var en meget hård tur, og det eneste sted, hvor bærerne kunne hvile sig, var ved Líksteinurin, som man kommer til midtvejs på turen.
Længere fremme kommer du til Keldan Vígda. Der er en beretning om et nyfødt bar i Gásadalur, som var blevet alvorligt syg og måtte til lægen i Bøur. På vejen forværredes barnets tilstand, og det var ved at dø. Ifølge kristen tro mister man sjælens frelse, hvis man dør udøbt. Derfor indviede præsten, der var med på turen, skyndsomst kilden og døbte barnet.
Når du går videre, ser du fodsporet Risasporið. Sagnet fortæller om to kæmper. Den ene boede i Gásadalur og den anden på Mykines. Engang var de blevet uenige, og kæmpen fra Gásadalur ville ud til Mykines for at få striden afgjort. Han tog tilløb over fjeldene, satte af og i ét spring nåede han Mykines. Frasættet var så voldsomt, at hans fodspor kan ses den dag i dag.
Fra Skarðið snor stien sig ned over fjeldsiden til bygden. Pas på løse sten!
I bygden er der to middelalderruiner – Uppi við Garð og Gæsutoftir.
Kilde: “Færøerne til fods” udgivet af det færøske Turistråd i 2003
