Skálafjørður – Leirvík/Fuglafjørður

Skálafjørður – Leirvík/Fuglafjørður

Fra Skálafjørður følger du den østlige arm af fjorden.

Her er jævn vej og godt at cykle, men pas på, for der er stærkt trafikeret, og bilerne kører hurtigt.

Fra bygden Skipanes går det opad mod rundkørslen, og her drejer du til venstre og følger vejen mod Gøta og Leirvík.

Fra fjeldpasset Gøtueiði ser du ned over bygderne Syðrugøta, Gøtugjógv og Norðagøta. På dette historiske sted boede Tróndur i Gøtu for tusind år siden.

Nu går vejen nedad, og udsigten er flot. Du passerer Norðragøta og længere oppe i dalen drejer du til højre og kører gennem tunnelen til Leirvík.

Her har du mulighed for at bese Føroya Fornminnisavns arkæologiske udgravninger.

På hjemvejen fra Leirvík kan du i stedet for at køre gennem tunnelen dreje af til højre/nordpå og følge den gamle vej mod Fuglafjørður, hvor der ofte er arrangementer i byens kulturhus.