Færøerne & Island

Oplev først Færøerne på 5 dage med 3 spændende heldagsudflugter på Eysturoy, Streymoy og Vágar. Derefter videre til Island, hvor de smukke udflugter og oplevelser forsætter. Få en unik oplevelse af disse fantastiske lande langt ude i Atlanterhavet.
Pris fra: 19.395,-

2 perler i Nordatlanten

Færøerne og Island

8 dage / 7 nætter

Make Travel tilbyder denne ultimative tur til Færøerne og Island, hvor du vil opleve fantastiske seværdigheder på Nordatlantens to perler.

På Færøerne bor du på et 3* hotel centralt beliggende i Tórshavn.

Oplev først Færøerne på 5 dage med 3 spændende heldagsudflugter på Streymoy, Eysturoy og Vágar – hvilke ture afhænger af hvilke udrejsedag du vælger.
Få en unik oplevelse af dette fantastiske land langt ude i Atlanterhavet.

Derefter videre til Island, hvor de smukke udflugter og oplevelser forsætter.

På Island bor du ligeledes på et 3* hotel i Reykjavík og har inkluderet 2 udflugter; Golden Circle & Fridheimar (8 timer) samt hvalsafari (3 timer).

Pris pr. person fra kr. 19.395,-

Tillæg for enkeltværelse kr. 3.130,-

Læs i øvrigt vores “regler og betingelser” for salg af individuelle pakker til Færøerne.

Ønsker du mere information om denne pakke kan du skrive til os på: make@make.fo eller ring til os på tlf. +298 232101 eller +298 232103.

Pakken indeholder:

  • Fly fra København/Billund, Færøerne, Reykjavík og retur inkl. alle afgifter
  • 4 nætter på Hotel Djurhuus*** i dobbeltværelse
  • 3 på trestjernet hotel i Reykjavík
  • 23 kg check-ind bagage og 8 kg håndbagage
  • Morgenmad alle dage
  • 3 udflugter på Færøerne
  • 2 udflugter på Island
  • frokost dag 2, 3 og 4
  • Transport mellem lufthavn og hotel

Andre priser:

Tillæg for enkeltvær. kr. 3.130,-

Periode:

Denne smukke tur gennemføres i 2026 således: 1/4-30/9 026

Dag for dag forslag

Dag 1; København/Billund – Færøerne

Når du ankommer på Færøerne venter din shuttle bil på dig i lufthavnen.

Du kører til hovedstaden Tórshavn, hvor du skal overnatte de første 4 nætter.

Når du er kommet godt på plads i dit dejlige hotelværelse, foreslår vi en vandretur i den gamle bydel midt i hovedstaden og nyd en god kop kaffe på en af de nærliggende café’er.

Seværdigheder: Tórshavn
Seværdigheder:
 Hotel Djurhuus
Forplejning: – / – / –

Dag 2; Streymoy

I dag har du en heldagsudflugt til Streymoy.

På denne tur køres først til Tjørnuvík, undervejs nordpå til den smukke landsby kan du nyde mange fotostop, såsom Kollafjørð-kirken, Hvalvík, Haldórsvík, Langasandur og den gamle hvalfangststation ved Áir.

I surferparadiset Tjørnuvík vil du nyde den betagende udsigt over Kæmpen og Heksen, de to fritstående klipper og den smukke dal og maleriske landsby.
Fra Tjørnuvík vil du have et fotostop ved Fossá-vandfaldet, det højeste på Færøerne.

Du køres videre til Saksun, en gammel landsby for enden af Færøernes længste dal. Nyd den ikoniske udsigt over den gamle stenkirke, der ligger over den smukke lagune nede i dalen nedenfor. Se den gamle bondegård fra det 17. århundrede og de fantastiske vandfald på tværs af hele bjergsiden.

Fra Saksun køres videre til den anden side af bjerget til Vestmanna og nyde flere fotostop undervejs, såsom Leynar og Kvívík. I disse fredfyldte omgivelser kan du nyde vores lækre hjemmelavede madpakke.

Når du ankommer til Vestmanna, tager du med på en båd under fuglefjeldene. Nyd 1½ time af det mest spektakulære landskab på Færøerne med sine lodrette klipper, fritstående klippeformationer, havgrotter og fugleliv.

Efter bådturen har du mulighed for at shoppe nogle souvenirs i Vestmanna Besøgcenter, før du vender tilbage til Tórshavn.

Seværdigheder: Streymoy
Overnatning: Hotel Djurhuus
Forplejning: Morgenmad / frokost (madpakke) / –

Dag 3; Eysturoy

I dag skal du en heldagsudflugt til Eysturoy.

Der køres fra Torshavn til Eysturoy via den eneste undersøiske tunnel i verden, der har en rundkørsel under havet.

På Eysturoy forlader vi tunnelen ved Strendur og kører via den vestlige arm af Skálafjørður, Færøernes længste fjord. Første stop på turen er ved landsbyen Elduvík, hvor du vil se vidunderlig natur og høre interessante historier.

Fra Elduvík går turen via Funningsfjord, forbi landsbyen Funningur, hvor sagaerne siger, at de tidlige nordiske bosættere ankom og byggede deres hjem omkring år 800 e.Kr.
Over Funningur på vej til Gjógv vil du stoppe ved udsigtspunktet Hvíthamar og en kort (15 minutters) vandretur til en af de mest forbløffende udsigter i landet.
Derfra kører du ned til landsbyen Gjógv, hvor du går rundt i den smukke Kløft, hører historier og ser kirken.

Fra Gjógv kører du under Færøernes højeste bjerg, Slættaratindur (882 meter) og stopper ved udsigtspunktet Risin & Kellingin (Kæmpen og heksen). Disse 2 fritstående klipper siges at være 2 kæmper, der ville trække Færøerne over til Island.

Næste stop er på Café Rose i Ljósáir, hvor du får en god frokost og hviler dig lidt.

Efter frokost kører du gennem bjerget og den modsatte side af Skálafjørður til det sydligste punkt af Eysturoy, hvor der er en vidunderlig udsigt over til Tórshavn og østsiden af Nólsoy.

Derfra er det en kort køretur til et lokalt fårehus, hvor en lokal landmand vil vise dig nogle færøske får og fortælle om fårehold på Færøerne. Derfra går du til Uldbutikken Navia, hvor du vil have mulighed for at købe noget færøsk strik og garn, inden du køres tilbage til Tórshavn gennem tunnelen igen.

Seværdigheder: Elduvík, Funningur, Gjógv, Ljósáir, lokalt fårehus
Overnatning: Hotel Djurhuus
Forplejning: Morgenmad / frokost (madpakke) / –

Dag 4; Vágar

I dag skal du en heldagsudflugt til Vágar.

Først kører du ud af Tórshavn og stopper ved Viewpoint Tórshavn for billeder af byen fra oven.
Derefter kører du til udsigtspunktet Norðadalsskarð og nyder den storslåede udsigt over Norðadalur, Koltur-øen og Trøllhøvdið-holmen.
Derfra vil du stoppe ved udsigtspunktet Mjørkadalur og nyde en fantastisk udsigt over Kaldbaksfjørður.
Efter en kort køretur stopper du ved udsigtspunktet Kollafjørður, før du stopper ved EFFO-stationen for en gratis kop kaffe, te eller varm chokolade, før du kører gennem Vágatunnellen.

Fra Kollafjørð kører du til Sandavágur for at besøge den smukke kirke.

Herefter kører du lige tværs over øen til Gásadalur, den afsidesliggende landsby med det mest fotograferede vandfald på Færøerne, Múlafossur.
Efter at have nydt de smukke og fredfyldte omgivelser i Gásadalur samt en hjemmelavet madpakke, kører du til Bøur til et kort stop for at tage billeder af den fantastiske Tindhólmur med dens mange tinder.

Fra Bøur bliver du ført til Krigsmuseet, der ligger i de gamle krigsbygninger ved siden af lufthavnen – derefter kører vi til Sørvágsvatn udsigtspunktet og ser den unikke Nykurin statue med sin historie.

Efter besøget ved Færøernes største sø bliver du kørt til Miðvágur, hvorfra en VALGFRI EKSTRA vandretur til Trælanípan starter. Denne let til moderate vandretur tager 3 timer ud til de utrolige udsigtspunkter Trælanípan, Bøsdalafossur-vandfaldet og “søen over havet”.

Derfra tager bussen dig tilbage til Tórshavn og afleverer dig på dit hotel.

Seværdigheder: Vágar
Overnatning: Hotel Djurhuus
Forplejning: Morgenmad / frokost (madpakke) / – 

Dag 5; Færøerne – Island

I dag bliver den færøske perle udskiftet med en ikke mindre smuk islandsk perle – idet I flyver lidt over 1 timer og ankommer til Keflavik Lufthavn, hvor I tager en shuttle til jeres overnatningssted.

Seværdigheder: Keflavík
Overnatning: trestjernet hotel i Reykjavík
Forplejning: Morgenmad / – / –

Dag 6; Den Gyldne Cirkel

På denne dag venter Den Gyldne Cirkel – som giver dig mulighed for at besøge nogle af Islands mest pragtfulde seværdigheder: Geysir geotermiske område, Gullfoss vandfaldet og UNESCO området Þingvellir National Park. På turen vil du også lære om landets plantevækst, som ikke får særlig meget dagslys det meste af året.

Seværdigheder: Þingvellir, Gullfoss, Geysir, Friðheimar drivhus
Overnatning: trestjernet hotel i Reykjavík
Forplejning: Morgenmad / – / –

Dag 7; Hvalsafari

Der findes 23 hvalarter i havet omkring Island. Kom med på denne Hvalsafari Reykjavik tur og få en fantastisk oplevelse.
Dit hvalsafari eventyr starter på Reykjaviks gamle havn, kun få minutter væk fra byens centrum. Vores både tilbyder komfort, fantastisk interiør, store udendørs udsigts dæk og et godt familie miljø. De venlige guider, samt kaptajnen og mandskabet, påpeger hvor du kan spotte hvaler og fortæller dig om de forskellige hvaler og havfugle du kan forvente at spotte.

Vi operer en af de største og hurtigste hvalsafari både i Island. Vi følger stolte ’’Ice Whale Code’’ af at respektere og bevare naturen i Island.

Seværdigheder: Hvalsafari
Overnatning: trestjernet hotel i Reykjavík
Forplejning: Morgenmad / – / –

Dag 8; Hjemrejse

Opleve verdens mindste storby på egen hånd med mulighed for at tilkøbe følgende ekstra oplevelser:

Efter nogle oplevelsesrige dage i Sagaøens fortryllende natur, er det nu tid til at drage hjem igen – med minder for livet.

Seværdigheder: Reykjavik
Forplejning: Morgenmad / – / –

Klar til eventyret?

Færøerne venter – og det gør vi også. Kontakt Make Travel i dag og lad os skræddersy din rejse til Nordatlantens smukkeste øer.

Ring til os på +298 232101 eller +298 232103. Du kan også skrive os en mail på make@make.fo og vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.

Send os en forespørgsel

Udfyld formularen nedenfor med dine informationer og vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt.