Færøerne – den perfekte destination for aktive

Make Travel tilbyder denne fantastiske mulighed for aktive gæster, at besøge vores smukke øer, med mange sjove og uforglemmelige aktiviteter.
Pris fra: 14.100,-

Færøerne for aktive

7 dage inkl. fly, hotel, billeje og uforglemmelige aktiviteter !

Færøerne er en perfekt destination for dem, der søger en aktiv ferie omgivet af spektakulær natur. Øgruppen byder på et væld af udendørs aktiviteter, der passer til både eventyrlystne og dem, der bare ønsker at opleve den uberørte natur.

Make Travel tilbyder denne fantastiske mulighed for aktive gæster, at besøge vores smukke øer, med mange sjove og uforglemmelige aktiviteter.

Pris pr. person fra kr. 14.100,-

Tillæg for enkeltværelse kr. 2.700,-

Læs i øvrigt vores “regler og betingelser” for salg af individuelle pakker til Færøerne.

Ønsker du mere information om denne pakke kan du skrive til os på: make@make.fo eller ring til os på tlf. +298 232101 eller +298 232103.

Prisen er baseret på at 2 rejser sammen.

Pakken indeholder:

  • Fly fra København, Billund eller Aalborg inkl. alle afgifter (Billund og Aalborg afhængig af sæson)
  • 2 nætter på Hotel Vágar***
  • 1 nat i Gjáargarður**
  • 1 nat på Hotel Klaksvík***
  • 2 nætter på Hotel Djurhuus*** alle i dobbelt værelse
  • Morgenmad alle dage
  • Kajaktur
  • Surfing
  • 6 dages billeje (A-bil) inkl. alle alm. forsikringer – betingelserne for lejebil ser du her.

Ikke inkluderet:

  • transport imellem øerne (færger og tunneller)
  • rejseforsikring
  • afbestillingsforsikring (3% af rejsens pris) – kan tegnes hos Make Travel

Periode:

  • Afrejsedag mandage
  • Hele året

Dag for dag forslag

Dag 1 (mandag); KØBENHAVN/BILLUND/AALBORG -> FÆRØERNE

Når I ankommer på Færøerne venter jeres lejebil på jer i lufthavnen.

I bor de første 2 nætter på nyrenoverede Hotel Vágar – kun 2 minutter kørsel fra lufthavnen.

Efter I er kommet godt på plads, anbefaler vi at I kører en tur til Gásadalur bygd og ser det smukke vandfald “Múlafossur”.
På vej ud til Gásadalur passerer I Sørvágur og Bøur med den smukke udsigt til Tindhólmur, Mykines og Drangarnir.

Lander I tidligt om dagen, er der mulighed for at tilkøbe en bådtur med SeaTravel eller Bluegate ud til Drangarnir – en fantastisk oplevelse.

Seværdigheder: Vágar
Overnatning: Hotel Vágar
Forplejning: -/-/-

Dag 2 (tirsdag); Sørvágsvatn med kajakker

I dag skal I en dejlig tur med kajakker på Sørvágsvatn, der er den største sø på Færøerne og ligger på øen Vágar. Det er et unikt og betagende sted, der tiltrækker mange natur- og friluftsentusiaster.

Kajakturen fører jer tæt på vandfaldet Bøsdalafossur, hvor vandet fra Sørvágsvatn løber ud i Atlanterhavet. Dette spektakulære syn giver en dramatisk kontrast mellem den rolige sø og det vilde hav.
I “parkerer” kajakkerne ved enden af vandet og her har I også mulighed for at vandre op til Trælanípan.

Seværdigheder: Vágar, Kajakker, Bøsdalafossur og Trælanípan
Overnatning: Hotel Vágar
Forplejning: morgenmad/-/-

Dag 3 (onsdag); Tjørnuvík med surfing

Efter i har fået morgenmad kører i mod Tjørnuvík – en lille landsby på den nordlige spids af Streymoy, et af de mest populære steder for surfing på Færøerne. Byen ligger idyllisk i en bugt omgivet af høje bjerge.

Denne aktivitet inkluderer 2-3 timers lektion og surfing (både for nybegyndere og øvede).

Der kan nydes mad og drikke i The Surf Shack ved stranden efter sessionen. Surfboard, våddragter m. hætte, handsker og støvler og obligatorisk livredder er inkluderet. Alt, hvad du behøver at medbringe, er badetøj og et håndklæde.

Efter jeres surf lektion kører i nordpå til Gjógv, hvor i skal overnatte den næste nat.
På hotellet har I mulighed for at opleve kulturaften – her får I mulighed for at smage nogle af de færøske specialiteter samt lytte til et kulturelt indslag. Vi anbefaler forudbestilling.

Seværdigheder: Tjørnuvík og surfing
Overnatning: Gjáargarður
Forplejning: morgenmad/-/aftensmad

Dag 4 (torsdag); Klaksvík

I dag kører i længere nordpå til Klaksvík, hvor i skal sove den næste nat.

Vi anbefaler i dag at I tager færgen til øen Kalsoy, hvor I kan vandre ud til Kallur* fyr og samtidig besøge James Bonds gravsten.

*) Vær opmærksom på at der vil blive opkrævet et vandregebyr på denne tur.

Seværdigheder: Klaksvík, Kalsoy, Kallur fyr og James Bonds gravsten 
Overnatning: Hotel Klaksvík
Forplejning: morgenmad/-/-

Dag 5 (fredag); Hovedstaden – Tórshavn

I dag kører I mod hovedstaden – Tórshavn, hvor I skal bo de sidste to nætter.

Efter ankomst anbefaler vi I vandrer rundt i byen – Á Reyni, Tinganes, midtbyen, forretningscentret SMS, osv.

En anden mulighed er at tage med færgen ud til hyggelige Nólsoy (20 minutter) og vandre derude.

Seværdigheder: Tórshavn
Overnatning: Hotel Djurhuus
Forplejning: morgenmad/-/-

Dag 6 (lørdag); Sightseeing Tórshavn og Kirkjubøur

I dag anbefaler vi I lejer to cykler og tager på sightseeing i Tórshavn og en tur til Kirkjubøur.

At cykle mellem Tórshavn og Kirkjubøur er en fantastisk måde at opleve Færøernes kultur og natur på. Ruten byder på en kombination af byliv, historie og enestående landskaber.

Kirkjubøur er kendt som Færøernes vigtigste historiske sted. Her finder du ruinerne af Magnuskatedralen, en imponerende middelalderbygning, der aldrig blev færdiggjort. Derudover kan du besøge Ólav’s kirke, der stammer fra det 12. århundrede og stadig er i brug i dag, samt Kirkjubøargarður, en af verdens ældste beboede trækonstruktioner, som har været beboet af samme familie i over 17 generationer siden 1557.

Seværdigheder: Tórshavn og Kirkjubøur
Overnatning: Hotel Djurhuus
Forplejning: morgenmad/-/-

Dag 7 (søndag); Hjemrejse

Så er det afrejsedag og vi i Make Travel håber du har haft en uforglemmelig tur til Færøerne.

Forplejning: Morgenmad

Klar til eventyret?

Færøerne venter – og det gør vi også. Kontakt Make Travel i dag og lad os skræddersy din rejse til Nordatlantens smukkeste øer.

Ring til os på +298 232101 eller +298 232103. Du kan også skrive os en mail på make@make.fo og vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.

Send os en forespørgsel

Udfyld formularen nedenfor med dine informationer og vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt.