Skálafjørður – Toftir – Agnið
Hvis du har lyst til en let tur, er denne tur passende.
Du følger den østlige arm af den lange og smukke Skálafjørður, til du når rundkørslen i Runavík.
Her drejer du til højre og runder Saltnes, hvorfra du har udsigt til bygden Strendur på den anden side af fjorden. Så fortsætter du sydpå gennem bygden Toftir og finder den smalle vej Agnið, der i nålesving drejer ind på øen.
Herfra ser du mod sydvest de yderste og nyeste huse i Tórshavn og Argir, mod syd dukker den særprægede ø Nólsoy op af havet, og østpå er der hav, så langt øjet rækker.
På vej tilbage til Runavík cykler du langs fjeldsøen Toftavatn. Søen er en perle med et rigt fugleliv. Her er det godt med en pause i fred og ro.