Klaksvík – Hálsur – Klakkur
Fra det gamle færgeleje går du igennem byen og siden ad en grusvej, Ástarbreytin (kærlighedsstien), som går helt op på Hálsur. Bilister har mulighed for at parkere der.
Stien op på Klakkur er meget let at finde, selv om den ikke er tydeligt afmærket. Når du er kommet op til stien og står ved udmarkslågen, sigter du mod det højeste punkt nord for dig. Der står en varde på den første bakketop, som du kan orientere dig efter. I begyndelsen går du over gamle tørveheder. Hele vejen op på Klakkur er der græsbevokset og så godt som ingen sten. Dette er et af de få steder i landet, hvor man kan stå på ski om vinteren.
Her er mange fugle: strandskader, kjover, bekkasiner, hjejler, spover og sildemåger. Man kan også se ravn, og ved de sammenfaldne tørvestengemmer ses skærpiber og engpiber.
I dalen lige syd for Hálsur er der et sted, som man før i tiden kaldte á Vaktini. Sagnet fortæller, at her sad folk på vagt og holdt udkig efter fjendtlige skibe.
Når du er nået næsten helt op og kikker ned af fjeldets vestside, ser du Fagralíð. Her lå folkehøjskolen, som blev grundlagt i 1899, de første år, indtil den blev flyttet til Tórshavn. Her digtede Símun av Skarði den færøske nationalsang i 1906.
Oppe fra Klakkur har du en imponerende udsig i alle retninger (pas på, der er højt og stejlt). Mod vest ses Leirvíksfjørður med Gøtunes, Mjóvanes og – hvis det er klart vejr – også øen Nólsoy længst mod syd. Mod nord ses øen Kalsoy og Kalsoyarfjørður. På Kalsoy ses tre bygder, den nærmeste mod syd er Syðradalur, så kommer Húsar og Mikladalur. Længst mod nord ligger Trøllanes, som ikke kan ses herfra. I forgrunden ligger den majestætiske Kunoyarnes. Konoy er imponerende høj med sine seks fjelde over 800 meter. Mod øst ligger Haraldssund, og endelig har vi så Klaksvík, der breder sig ud under os. Oprindelig var der fire bygder her: Í Uppsølum, Í Gerður, Á Myrkjanoyri og Í Vági.
Når du kommer ned fra Klakkur, ser du foran dig Halgafelli og siden Háfjall. På den anden side af Klaksvík ser du Myrkjanoyrafjall og Kjølur. Det sidste navn kommer af, at fjeldet ligner en båd med kølen op.
Turen ender på samme sted, som den begyndte.
Kilde: “Færøerne til fods” udgivet af det færøske Turistråd i 2003
